Find vej og ankomst

Hvor er campen henne?

Sommercampen afholdes på
Acts Academy Højskolen
Lykkegårdsvej 100
6000 Kolding

Vi har også lejet værelser på Efterskolen Kildevæld ved siden af.
Tøndervej 75
6000 Kolding

Hvornår kan jeg ankomme?

Ankomst er fra kl. 14:00 søndag (med mindre du har en helt særlig rolle ift opsætning af campen og har aftalt dette med lejrleder). Vi overtager først lejrstedet lørdag eftermiddag, og har brug for tid til at sætte alting op og gøre klar – så tak om I vil respektere først at ankomme søndag!

Hvad skal jeg huske, når jeg ankommer?

Kommer du med campingvogn eller telt?

Brug helst indkørslen fra Lykkegårdsvej – ikke den fra Tøndervej.
Når du ankommer fra Lykkegårdsvej, så skal du vente på instruktion fra Henrik Dam, så anviser han dig din plads. Han står for det meste klar ved indkørslen for at møde dig, men ellers vent på ham.

Vær opmærksom på, at den plan over campingpladser, der sendes ud med infomailen et par uger inden camp, kan være blevet ændret af uforudsete årsager.

Skal du bare parkere?

Hvis du blot skal parkere din bil – og ikke har campingvogn med, da kan du bruge indkørslen ved Tøndervej. Der vil der være parkeringsmuligheder.

Er din campingvogn allerede placeret af andre?

Vær opmærksom på, at hvis din campingvogn er blevet stillet op af udlejer på en forkert plads, da skal du flytte den hurtigst muligt til din anviste plads.
Og giv hurtigst muligt Henrik Dam besked om, at din vogn er blevet placeret forkert.

Sen ankomst?

Hvis du kommer senere end receptionens åbningstider, så husk at skrive en mail til sommercamp@vineyard.dk.
Kommer du sent med campingvogn, så send gerne en mail til Henrik Dam med info (kun hvis du kommer sent! Ellers kan I klare spørgsmålene, når I ankommer).

Reception

Husk at tjekke ind i receptionen – den finder du lige ved indgangen til Samværket (den nye bygning).

Åbningstider
Søndag: 14.00-19.00
Mandag: 13.00-14.00

Her får du også info, hvis du har booket et værelse eller plads på sovesal.

Praktisk opgave – vigtigt

Husk at tjekke din praktiske opgave på oversigten i receptionen eller i infomailen. Det kan være, at du er på lige omkring dit ankomsttidspunkt.
Det er dit eget ansvar at bytte den praktiske opgave, hvis du ikke kan møde op.

Go top