På sommercampen er det muligt at melde sig til simpel morgenmad og aftensmads-fællesspisning i kantinen.
Herunder kan du læse om, hvordan fællesspisningen fungerer, og hvilke muligheder du har, hvis du selv skal lave mad.
Vores madteam har lækre menuer i ærmet, og der bliver selvfølgelig taget hensyn til alle dem, der har allergier, og der bliver kødfrie alternativer til vegetarerne og veganerne.
Vi sørger også for, at der er en børnemenu, så alle bliver mætte!
Hvis du melder dig til aftensmad, så skal du hjælpe med at lave den een eftermiddag på ugen. Dette er en madtjans, som man ikke kan komme udenom, selvom man har andre opgaver på lejren. Denne tjans er ikke den samme om den praktiske opgave, som alle lejrdeltagere får, da denne madtjans er en ekstraopgave for dem, der har tilmeldt sig aftensmaden. Du er selv ansvarlig for at bytte den, hvis den ligger dårligt.
De øvrige dage skal man bare dukke op til spisningen.
Der er et team, som står for at have overblik over menuen og de forskellige opgaver, så du skal bare dukke op på et aftalt tidspunkt, og så bliver du sat i gang. Det kunne fx være at snitte grønsager, vaske op, øse op for folk eller lignende (man skal nok regne med at tjansen tager 2,5 time).
Hvis man har børn, så er det kun den éne forældre, som får en opgave i køkkenet i løbet af ugen.
Vi har valgt denne form for madordning, fordi det holder omkostningerne nede, og fordi vi tror på, at det er en god måde at lære andre vineyard’ere at kende :)
Menuen:
Søndag – Pitabrød med falafel
Mandag – Pulled pork sandwich med kålsalat og chili-kartoffelsalat
Tirsdag – Tortilla med cajun stegt kylling og guacamole
Onsdag – Chili Con Carne med creme fraiche, ris og flute, råkost med æble og citron sommersalat med solsikkekerner og sennepsvinaigrette
Torsdag – Ovnstegt kyllingelår
Fredag – Burger med det hele
Hvis der er rester fra gårsdagens aftensmad, så kan det købes i kantinen for 20 kr per person. Dette kan ikke forudbestilles, og der er kun mad så længe lager haves. Der overføres ved mobilepay.
Der vil også komme en food truck til frokost hver dag, som vil sælge lidt forskelligt mad.
Der er også gode indkøbsmuligheder omkring højskolen, og fællesgrillene bliver startet foran Samværket til fri afbenyttelse.
Der serveres en meget simpel morgenmad i kantinen til dem, der har bestilt morgenmad i tilmeldingen.
Fra kl. 7.30-9.00 vil der blive sat mælk, yoghurt, havregryn/cornflakes, mysli og kaffe frem.
OBS OBS OBS
Det er ikke tilladt med nogen form for åben ild på campingpladsen (grill og gasgrill), og det er derfor kun muligt at benytte de fælles grill!
Til gengæld vil der være to gasgrill op foran caféen, så dem kan man bare bruge.
Campen giver adgang til et par køleskabe, hvor du kan opbevare din yoghurt eller mælk, men har du mange ting, som du skal have på køl, anbefaler vi, at du medbringer en køletaske – eller at du kun handler ind til et måltid ad gangen.
Til jer der bor på værelser: Det bliver desværre ikke muligt at få adgang til et køkken i år. Til gengæld vil det være muligt at bruge caféområdet ved samværket, hvis man fx har brug for at få varmet noget op i en mikroovn. Husk at rydde op efter dig selv.
Der er en Netto, som kun ligger 150 meter fra højskolens hovedindgang, så det er let at handle ind til de forskellige måltider.
I centrum af Kolding, som ligger ca. 2,5 km fra skolen, er der også en Føtex, restauranter, bagerier, cafeér osv.